Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået - ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham. Luk 5,1-11.

Ud på syndedybet. - Det var dér, Peter var ude, da han kastede sig ned for Jesu fødder og råbte: Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig mand, Herre! - Det var dér, Esajas var, da han i templet stod over for den hellige Gud og råbte sit: Ve mig! thi jeg forgår; thi jeg har urene læber - - -. Det er dette dyb, ethvert menneske kommer ud på, når man møder Gud, enten man ser ham i hans hellige renhed eller møder ham i de ti buds mægtige krav eller i hans ubegribelige kærlighed i Jesu offer på Golgatas kors, og Ånden samtidig viser én ens eget hjertes urenhed, halvhed og hårdhed. Da forstår man pastor Vilh. Becks ord: "Om jeg var af glas, og mennesker kunne se ind i mig, da var der ikke én, der ville røre mig med en ildtang."

Ud på nådedybet. - Peter fik lov til at komme ud på det forunderlige dyb, der hedder Guds nådedyb: Frygt ikke, fra nu af -. Gud støder ikke den ydmygede Peter bort. Tværtimod!

Er du en af dem, der er ude på syndedybet og ikke véd, hvordan der skal blive fred og vished, så stil dig foran Kristi kors og se ind i Guds nådedyb: "At du har mig elsket, det véd jeg så nøje, det ser jeg dig ud af dit bristende øje, det læser jeg klart i de blodige hænder, det står i din side, hvor spydstikket brænder." Ligesom Kristen i "En pilgrimsvandring" oplevede man, at syndebyrden gled af ens skuldre, da man stod foran den korsfæstede og så ind i korsets nåde. Vov dig ud på det nådedyb. Det kan bære hele livet og engang i døden. Og find hans herlige forjættelser i din bibel og kast dig i tro ud på dem. Sig Peter det efter: På dit ord, Herre!

Tro uden at se og uden at føle, tro alene, fordi Gud siger det. Glæden og freden skal nok følge.

Ud på menneskedybet. - "Fra nu af skal du være menneskefisker." Tænk, hvilken nåde og hvilken opgave. Og samme opgave fik du og jeg, Guds barn. Vi skal ud på menneskedybet. Ser du det for dig: Dit hjem, din by, dit land, ja, helt ud på hedningemark? Vi kan knuges under ansvaret, når vi ser vor egen afmagt; mismod og vantro vil snige sig ind; men lad os i dag og i fremtiden gentage Peters ord: På dit ord, Herre! Herren selv skal da gå med og gøre underet.

Følg os så på rejsefærden,
tænd for os din himmelbavn,
da vi rundt i vide verden
fare trøstigt i dit navn,
mens vi på dit ord og bud
frejdigt kaster garnet ud
i det dyb, hvor ingen bunder:
Kristi kærligheds vidunder.