Hvis der er en væsentlig forskel på oversættelsen i de forskellige bibeloversættelser, skal dette med her!

Nu skal vi lave en liste over de centrale eller det jeg vil kalde de sigende ord og sætninger i dette vers!
Min liste kom til at se således ud:

1-Judas konge
2-Jojakims tredje regeringsår
3-Babylon
4-Nebukadnesar
5-Jerusalem
6-Nebukadneser belejrer Jerusalem

Disse ord skal nu sættes ind i f.eks. et regneark, i to kollonner, hvor hver kollonne kan sættes i alfabetisk orden. Årsagen til dette er, at når der kommer mange vers, vil det være vanskelig at overskue de ord eller henvisninger der er, hvis ikke de kan sættes i orden.
 

1-  Judas konge.
Juda var en af Jakobs sønner med Lea.

Juda (1 Mos. 49,8-12)
Juda var Leas fjerde søn (1 Mos. 29,35). I 1 Krøn. 5,2 siges der om Juda: Juda herskede over sine brødre, og af hans midte skulle fyrsten tages." Hvorledes kom Juda til at herske over sine brødre? Ved at studere Jakobs tolv sønners levnedsløb finder vi, at Juda var en lederskikkelse. Da Jakobs sønner for anden gang skulle drage til Ægypten for at købe korn, var de tvunget til at bringe Benjamin med, hvis de ønskede at få det nødvendige korn med hjem. Det havde Josef forlangt.  Jakob var meget uvillig til at gå med til dette, men så trådte Juda frem og garanterede for Benjamins sikkerhed; dette tilbud tog Jakob imod, og de drog så af sted.
Et andet eksempel: Da Jakobs sønner var fortvivlede over, at Ægyptens guvernør krævede Benjamin som gidsel, var det Juda, der talte deres sag så godt, at Josef gav sig til kende for sine brødre. (1 Mos. 44,18-34; og 45,1-2.) Dette er en af de mest rørende forsvarstaler for en yngre broder og en gammel fader, der findes i Den hellige Skrift. Juda tilbød sig selv som slave, for at Benjamin kunne få lov til at rejse hjem igen til sin gamle far.
Judas selvforglemmende storhed var enestående. Han viste sig som en virkelig omvendt mand og en værdig stamfader. Josef tvivlede ikke længere på den fuldstændige forandring, der havde fundet sted hos disse brødre, og i særdeleshed hos Juda, siden den dag, de havde solgt ham som slave. Han så nu, at deres omvendelse var ægte. Juda vandt sine brødres respekt i hverdagslivets pligter. Hans ærlighed og retlinethed bevirkede, at de af egen fri vilje roste ham og bøjede sig for ham. I sin kamp mod selvet vandt han sejr og fortjente således ordene: "Juda, dig skal dine brødre prise."
Der siges om Juda i 1 Mos. 49,9: "En løveunge er Juda. Fra rov stiger du op, min søn! Han ligger og strækker sig som en løve, ja, som en løvinde, hvo tør vække ham!" I disse ord giver Jakob det indtryk, at det vil være lettere at overvinde en løve end at overvinde en mand med Judas karakter, at det ikke ville være farligere at vække en gammel løve end at kæmpe mod en mand som Juda, der stod urokkelig i sin troskab mod Gud. Juda havde en fast karakter, en trofasthed, der ikke gav efter for hårde angreb.
Næst efter Josef er Juda omtalt oftere i Bibelen end nogen anden af de tolv patriarker. Ved Sinaj talte Judas stamme 74.600 våbenføre mænd. Da de 39 år senere blev talt, var der 76.500. Det ser ud til, at de kun havde taget lidt del i frafaldet ved Sjittim, medens Simeons stammes antal blev stærkt reduceret på grund af deres deltagelse i afgudsdyrkelsen.
Judas stamme indtog den førende stilling blandt alle de andre stammer lig den stilling, som den førstefødte indtog i sin faders familie.
De ni byer, som blev overdraget Arons familie, præsterne, var alle inden for Judas territorium. Resten af de 48 byer, som levitterne fik overdraget, var spredt over de andre stammer. Judas stamme var ret selvstændig og af en uafhængig natur. Efter Sauls død ventede de ikke på, at de andre stammer skulle vælge David til konge, men kronede ham til konge over deres stamme. David regerede 7 ½ år over Judas stamme, inden han blev kronet til konge over hele Israel. (2 Sam. 2,4 og 7 samt 10-11.)
Efter Salomos død forblev Juda og Benjamin tro mod Davids hus og udgjorde Juda rige. Dette rige bestod i 142 år efter, at Israels rige var ophørt med at eksistere.
En lang række af berømte navne i Bibelens historie tilhører Judas stamme. Først på listen er Jesus af Nazaret, Løven af Judas stamme. David er blevet æret over alle jordiske konger, idet han er blevet et forbillede på Kristus, og Bibelen kalder vor Frelser for Davids søn. (Matt. 21,9.)
Efter at jødefolket var vandret i fangenskab i Babel, var der fire unge mænd af Judas stamme, som ikke ville besmitte sig med kongens mad og lækkerier fra kongens bord. (Dan. 1,3-6 og 8-17.) Nogle få år senere stod tre af disse samme mænd foran Babels konge og sagde: "Dette skal du vide, o konge, at dine guder dyrker vi ikke." Daniel valgte hellere at stilles ansigt til ansigt med de sultne løver end at bryde forbindelsen med Gud.
Til trods for Judas mange gode egenskaber var han dog ikke uden fejl. Hans synderegister skildres i Første Mosebogs 38. kapitel, der omtaler hans giftermål med en kana'anæisk kvinde, hvilket var i strid med Guds befaling. (1 Mos. 24,3; og 28,1; samt 34,14.) Endvidere fortælles der om hans upålidelighed og hans svage moralske karakter.

2-  Kong Jojakims tredje regeringsår.
Jojakim var den anden søn af Josija og han var den attende konge over Juda, og han var konge i 11 år. 1Krøn 3,15

2Kong 23,36-37 Jojakim var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Hans mor hed Zebida og var datter af Pedaja fra Ruma. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sine fædre.

2Krøn 36,5-8 Jojakim var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herren hans Guds øjne. Babylonerkongen Nebukadnesar drog op mod ham og lagde ham i lænker for at føre ham til Babylon. Nebukadnesar tog også nogle af karrene fra Herrens tempel med til Babylon og anbragte dem i sit tempel i Babylon. Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim, om de afskyelige ting, han gjorde, og det, der ramte ham, står i Israels og Judas Kongers Bog. Hans søn Jojakin blev konge efter ham.

3-  Babylon.
første gang vi hører om Babylon er i 1Mos 10,10 hvor der står:
Udgangspunkt for hans kongedømme var Babylon, Erek, Akkad og Kalne i landet Sinear.
Derefter kan vi læse om Babylon mange steder i 2Kong, 2 Krøn, Ezra, Jeremias og flere andre steder.
Babylon er det græske ord for Babel, hvilket betyder ”Døren til Gud” andre mener, at Babylon betyder Rom
Babylon havde sin storhedstid på Nebukadnesers den andens tid fra 605 – 562 fk.
I Biblen er der tale om både et symbolsk Babylon og et Babylon der er virkelig og som har eksisteret. Det symbolske Babylon er i dag mange gange større og stærkere end det virkelige Babylon nogen sinde har været, selv om det på Nebukadnesars tid blev regnet for et af de største og stærkeste riger i verden.
 

4- Nebukadneser.
Babylons konge Nebukadneser er omtalt mange gange i Biblen, men her er det godt for os at huske på, at der i Biblen er tale om flere forskellige konger med navnet Nebukadneser.

Men Israel forblev uomvendt, og Herren så at de måtte straffes for deres synd; så han påbød Jeremias at gøre nogle åg og bånd og lægge dem på sin skulder, og sende dem til Edoms, Moabs, ammonitternes, Tyrus og Zidons konger, og påbyde budbringerne at sige at Gud har givet hele dette land til Nebukadnezar, Babylons konge, og at alle disse nationer skal tjene ham og hans efterkommere for en tid, indtil Gud udfrier dem. De skulle erklære at hvis disse folk nægtede at tjene Babylons konge, ville de blive straffet med hungersnød, sværd og pest, indtil de blev fortæret. »I skal ikke,« siger Herren, »høre på eders profeter og spåmænd, eders drømmere, sandsigere og troldmænd, som siger til eder: »I skal ikke komme til at trælle for Babels konge; thi det er løgn, de profeterer for eder for at få eder bort fra eders jord, idet jeg da driver eder bort og i går til grunde. Men det folk, der bøjer hals under Babels konges åg og træller for ham, vil jeg lade blive på sin jord, lyder det fra Herren, så det kan dyrke den og bo der.«
 

5- Jerusalem.
Jerusalem er måske den bedste kendte by i verden. Desværre er det ofte i forbindelse med uroligheder og krig man ofte hørere om.

Byen Jerusalem er nævnt over 700 gange i Bibelen! De fleste er til det fysiske Jerusalem i Israel, men i nogle af henvisningerne er det, det ny Jerusalem, som kommer ned fra Himlen, fra Gud der er tale om, og i enkelte tilfælde er der tale om et symbolsk Jerusalem.
Jerusalem er nogle gange omtalt som Jebus – Salem – Guds by – Den hellige by stad.

6-  Nebukadnesar II. belejrer Jerusalem.
Det var i september måned i året 605 før Kristus. Det var Nebukadnesar II. første regeringsår, at han omringede og belejrede Jerusalem. Da Jerusalem overgav sig tog Nebukadnesar II. mange fanger, men det var ikke tilfældige fanger. De mandlige fangere blev specielt udvalg blandt de klogeste. Daniel og nogle af hans venner var blandt disse og blev derfor førte med tilbage til Babylon. Pigerne blev udvalgt blandt de smukkeste.
 

 Lad os nu se på Rom 8,23