Jeg betragtede engang emnet kærlighed. I mange uger studerede jeg de skriftsteder, hvor dette ord forekommer, og til slut kunne jeg ikke lade være at elske andre mennesker. Jeg var selv blevet næret af kærlighed så længe, at jeg længtes efter at gøre godt mod alle, jeg kom i berøring med.

Således kan man også tage emnet helliggørelse. Jeg vil hellere tage min bibelordbog, finde de steder, som handler om helliggørelse, og sætte mig ned i fire fem dage og studere dem, end jeg vil have andre til at fortælle mig om det.

Hvis al den tid, jeg har brugt til at bede om tro,blev lagt sammen, ville det blive til flere måneder. Da jeg var formand for KFUM i Chicago, plejede jeg at sige: »Hvad vi behøver, er tro; om vi blot har tro, kan vi vende op og ned på Chicago.« jeg tænkte, at troen en skønne dag ville falde ned og ramme mig som et lyn. Men den syntes ikke at komme. En dag læste jeg i Rormerbrevets 10. kapitel: »Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.« jeg havde lukket min bibel og bedt om tro. Nu åbnede jeg den igen og begyndte at studere den, og siden den tid er troen stadig vokset.

Lad os se på den lære, som gav Luther så stor en kraft, nemlig læren om retfærdiggørelsen.»Den retfærdige skal leve af tro.« Da denne sandhed gik op for Luther, gik han ud for at blive en kraft blandt jordens folkeslag. Ved retfærdiggørelsen fremstilles et menneske for Gud, som om det aldrig havde syndet. Han står for Gud lig den Herre Jesus Kristus selv. Takket være Gud er vi fuldkomne i Jesus Kristus; men uden ham er der ingen fuldkommenhed. Gud ser i sin hovedbog og siger: »Moody, al din gæld er blevet betalt af en anden, der står intet på din konto.«

I New England er der sikkert ingen lære, der bliver så stærkt angrebet som forsoningen. Men forsoningen antydes allerede i Edens have. Dér lider den uskyldige for den skyldige. Dyrene blev ramt for Adams synd. Vi finder det samme på Abrahams tid, på Moses' tid, i alle Mosebøgerne og hos profeterne. Se på Esajas' 53. kapitel og på Daniels profetier! Så kommer vi til evangelierne, og der siger Jesus: »Jeg sætter mit liv til for at tage det igen. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv.«

Folk taler om omvendelse. Men hvad er omvendelse? Det bedste svar finder vi i Bibelen. Mange tror ikke på hastige omvendelser. Men du kan dø på et øjeblik kan du da ikke også modtage liv på et øjeblik?

Da Sankey og jeg var i Europa, holdt en mand et sted en prædiken imod de falske lærdomme, vi var kommet for at forkynde. En af disse var hastig omvendelse. Han sagde, at omvendelse var en sag, som behøvede tid og vækst. Ved du, hvad jeg gør, når andre prædiker imod den lære, jeg forkynder? Jeg går lige til Bibelen og undersøger, hvad den siger, og hvis jeg har ret, forkynder jeg mere af samme slags. Jeg prædikede mere om hastige omvendelser i den by, end i nogen anden, jeg har besøgt i hele mit liv.

Hvor lang tid tog det for Herren at omvende Zakæus?
Hvor lang tid tog det for Jesus at omvende den kvinde, han mødte ved Sykars brønd?
Hvor lang tid tog det at omvende den kvinde, som var grebet i hor?

Intet tyder på, at Zakæus var omvendt, da han klatrede op i morbærtræet; men han var omvendt, da han kom ned, så han må være blevet omvendt, mens han var i træet. En ret hastig omvendelse, ikke sandt? Men du siger måske: »Det var, fordi Kristus var der.« Min ven, folk blev omvendt endnu hurtigere, efter at han var gået bort, end da han var her. Peter prædikede, og 3000 blev omvendt på én dag. En anden gang helbredte Peter og Johannes en mand ved templets dør kl. 15. Så gik de ind og vidnede, og 5000 blev lagt til menigheden inden aften. (Apg. 4,4.) Det må sikkert have været, hvad man kalder hastværk.

Lad os bruge et andet eksempel. En mand indrømmer, at han i løbet af ugen har været beruset. Så kommer han til et møde og ønsker at blive omvendt. jeg siger: »Tag den med ro, forhast dig ikke. jeg tror, at noget sådant må aflægges efterhånden. Drik dig ikke fuld og slå ikke din kone mere end en gang om måneden.« Tror du ikke, det ville være opmuntrende for en hustru at gå en hel måned uden at få bank? Tror du ikke, hun ville være glad over, at hendes mand blev omvendt på den måde? Efter nogle års forløb drikker han sig måske ikke fuld undtagen på sin fødselsdag og til jul, og til sidst vil han ikke drikke mere, fordi kuren gradvist har virket.

Nej, jeg er modstander af den slags lære. Lad os gå til Bibelen for at se, hvad den gamle bog lærer. Lad os tro den og vise det i handling. Frelsen er øjeblikkelig. Jeg indrømmer, at et menneske kan være omvendt uden netop at kunne sige, hvornår han er »gået over fra døden til livet«, men jeg tror lige så fast, at et menneske kan være en tyv i det ene øjeblik og blive frelst i det næste.

Den åndelige vækst sker gradvis, akkurat som den fysiske. Men et menneske kan gå over fra døden til livet lige så hurtigt, som en tanke kan opstå. »Den, som tror på Sønnen, har evigt liv.«

Mange mennesker siger, at de gerne vil have sindet mere himmelvendt. Så læs om Himmelen og tal om den! Jeg holdt engang en tale om Himmelen, og efter mødet kom en kvinde hen til mig og sagde: »Hr. Moody, jeg vidste virkelig ikke, at der i Bibelen var så mange vers, der handlede om Himmelen. « Og jeg havde ikke nævnt en hundrededel af dem, som findes i den. Hun var forbavset over, at der i Bibelen stod så meget om Himmelen.

Når du er væk hjemmefra, hvor længes du så ikke efter nyheder! Du springer over alt andet i avisen og standser først, når du kommer til et sted, hvor navnet på din fødeby eller dit land står. De kristnes hjem er i Himmelen. Skriften indeholder skødet på alt det, vi får i eje dér. Når et testamente bærer dit navn, er det ikke længer et tørt testamente. Hvorfor interesserer de kristne sig da ikke mere for Bibelen?

Så er der en del mennesker, som siger, at de ikke tror på vækkelse. Der er ikke ét kirkesamfund i verden, som ikke er udsprunget af en vækkelse. Den katolske og den episkopale kirke gør krav på at være de apostoliske menigheder, som nedstammer fra pinsedagen, den lutherske nedstammer fra Martin Luther, osv. Alle er de udsprunget af en vækkelse, og alligevel taler folk imod vækkelser! jeg kunne lige så godt tale imod min egen moder, som at tale imod vækkelse. Blev ikke hele landet vækket op ved Johannes Døbers virksomhed? Og skete det samme ikke også i den tid, Jesus drog omkring og lærte og gjorde vel? Fordi der forekommer en del overfladiske omvendelser under en vækkelse, mener mange, at vækkelser helt skulle undgås. De glemmer lignelsen om sædemanden, hvor Jesus selv advarer mod letbevægelige tilhørere, som modtager ordet med glæde, men snart falder fra. Hvis blot hver fjerde tilhører blev virkelig omvendt, ligesom i lignelsen, har vækkelsen ikke været forgæves.

Benyt en måned til at studere genfødelse, eller Guds rige, eller menigheden i Det nye Testamente, eller Kristi guddommelighed, eller Guds egenskaber! Det vil blive til stor hjælp for dig i dit åndelige liv, og du vil sikkert blive en arbejder, der ikke skammer sig, fordi du på rette vis kan give andre sandhedens ord.

Begynd at studere emnet Helligånden. Der er antagelig 500 skriftsteder om Helligånden, og du har brug for at studere dette emne for din egen skyld.

Tag så emnet Herrens genkomst. Jeg ved, at det er et omstridt emne. Nogle siger, at Jesus kommer efter tusindårsriget, andre, at han kommer før. Hvad vi ønsker at få at vide, er, hvad Bibelen siger. Hvorfor ikke gå til Bibelen for selv at få klarhed? Det vil blive af større værdi for dig end noget af det, du kan få gennem andre.

Så har vi emnet adskillelse fra verden. Jeg tror, at et kristent menneske bør skille sig ud fra verden. Grænsen mellem kirken og verden er næsten udslettet i vore dage. Det skulle ikke være nødvendigt at lede i gamle kirkebøger for at finde ud af, om et menneske er medlem af kirken eller ej. En kristen bør leve sådan, at alle kan forstå, at han er kristen. Bibelen lærer os, at kristne bør leve adskilt fra verden. Du vil måske komme til at miste indflydelse, men du vil sikkert også vinde den igen. Jeg antager, at Daniel en tid var den mest upopulære mand i Babylon. Men han har, takket være Gud, overlevet alle datidens mænd. Når Gud havde en gerning at udføre i Babylon, så vidste han, hvor han skulle finde en mand til at gøre den. Du skal være i verden, men ikke af verden. Jesus tog ikke sine disciple ud af verden, men han bad om, at de måtte blive bevaret fra det onde. Det er rigtigt, at et skib er på vandet, men når vandet kommer ind i skibet, da må man være på vagt. En verdslig kristen ligner vraget af et skib på havet.

Jeg husker, at jeg engang fandt frem, hvad Bibelen siger om Guds nåde. Jeg forstod ikke forskellen på lov og nåde. Da denne sandhed begyndte at gå op for mig og jeg så forskellen, da fordybede jeg mig en hel uge i dette ene ord: nåde, og jeg blev så fyldt af det, at jeg umuligt kunne holde mig hjemme. Jeg sagde til den første mand, jeg mødte: »Har De noget kendskab til Guds nåde?« Han troede, jeg var vanvittig. En hel time talte jeg til ham om Guds nåde.

Bøn er et velsignet emne at fordybe sig i. Spurgeon siger: Vil du virkelig udrette noget ved nådens trone, så bed helst med dine egne ord, en bøn, som kommer fra hjertets inderste dyb; ikke fordi du har opdigtet den, men fordi Helligånden har nedlagt den der. Selv om ordene er klodsede og sætningerne usammenhængende, så hører Gud dig. Måske du beder uden ord. Der er bønner, som ikke kan formes i ord, de er for tunge og vanskelige for det menneskelige sprog.

Enkelte mennesker siger: »Jeg tror ikke, at nogen kan få vished om at være frelst.« jeg har aldrig kendt nogen, som oprigtigt læste Bibelen, uden at de også var forvissede om frelsen. Den lærer nemlig ikke noget andet. Johannes siger: »Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet.« Job siger: »Jeg ved, at min løser lever.« De siger ikke: »Jeg håber« eller »jeg formoder.

Den bedste bog, som handler omforvisning, er skrevet af apostelen Johannes. Den findes i den sidste del af Bibelen. Han skrev et helt brev om dette emne. Undertiden kan vi komme til et ord, som er en slags nøgle til et brev, vi læser, og som åbner det for os, Slår vi f. eks. op på Joh. 20,31, så står der: »Men disse er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn. «Og i 1 Joh, 5,13: »Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.« Hele brevet er skrevet med det mål for øje, at du skal forstå, at det er muligt at eje forvisningen om, at du er frelst. Jeg er sikker på, at Johannes mødte mennesker, som stod spørgende over for dette med forvisningen og var i tvivl om, hvorvidt de var frelst eller ej. Så greb han pennen i den tanke at hjælpe disse mennesker, og så skrev han det sidste vers i det 20. kapitel af sit evangelium.

Jeg har hørt enkelte sige, at de ikke havde nogen ret til at vide, om de var frelst eller ikke, for de havde hørt præsten sige, at ingen kunne vide det med sikkerhed, og så lyttede de til, hvad han sagde, i stedet for til Guds ord. Andre læser Bibelen for at få den til at passe med deres egne meninger og begreber, og gør den ikke det, så vil de ikke læse den. Hvis du åbner din bibel og studerer emnet »forsoning« en uges tid, vil du snart se, at du har det privilegium at vide, at du er et Guds barn.

Tag så til sidst Guds løfter. Hvis et menneske nærer sig en måneds tid af Guds løfter, vil han ikke klage over sin fattigdom, over, hvor nedtrykt han er, eller over de daglige vanskeligheder. Man kan ofte høre folk sige: »Åh, hvor er jeg svag!« Min ven, det er ikke et udslag af svaghed eller usselhed, men af dovenskab. Går du gennem Bibelen fra Første Mosebog til Johannes' Åbenbaring og mærker dig de løfter, Gud har givet til Abraham, Isak og Jakob, til jøder og hedninger og til sit folk overalt, og nærer du så dig selv en måned med hans dyrebare løfter, da vil du ikke gå omkring og hænge med hovedet og klage over, hvor fattig du er. Nej, du ville løfte hovedet med frimodighed og forkynde Guds navns rigdom, fordi du ikke kan lade være. Efter den store brand i Chicago kom en mand hen til mig og sagde i en medfølende tone: »Moody, jeg har forstået, at du har mistet alt ved branden.«

»Så, er du forkert underrettet,« svarede jeg.
»Nå, men det er virkelig blevet mig fortalt, at du har mistet alt.«
»Nej, det er en stor fejltagelse,« svarede jeg.
»Har du da meget tilbage?« spurgte min ven.
»Ja,« svarede jeg, »jeg har meget mere tilbage, end jeg har tabt.«
»Det glæder mig, Moody, jeg vidste ikke, at du var så rig inden branden.«
»Jo,« sagde jeg, »jeg er meget rigere, end du kan fatte, og her er mit skøde: 'Den, som sejrer, skal arve dette.'«

Det siges, at Rothschilderne ikke kan sige, hvor meget de ejer, det samme er tilfældet med mig. Alting tilhører mig. Jeg er Jesu Kristi medarving. Det er blevet sagt: »Gud giver et løfte, troen griber det, håbet glæder sig på forhånd over det, og tålmodigheden venter i stilhed på, at det skal blive opfyldt.«