Det er meget interessant at studere Bibelens billeder. Anskaf dig en god bog, som behandler dette emne, og du vil blive forbavset over, hvor interesseret du bliver. Bibelen er fuld af billeder på os selv. En almindelig indvending mod Bibelen er, at den kun fortæller om menneskers fejl. Men vi må huske, at Bibelens hensigt ikke er at fortælle os, hvor gode menneskene er, men hvorledes onde mennesker kan blive gode.

Bibelen er i særlig grad fuld af billeder på Jesus. Billeder er skygger, og hvor der er en skygge, må der også være en virkelighed. Det er, som John McNeill siger: »Når jeg ser skyggen af en hund, ved jeg, at der er en hund i nærheden.« Det ser ud, som om Gud har valgt at undervise israelitterne om den lovede Messias på denne måde. Alle love, ceremonier og anordninger, som hører til den mosaiske husholdning, peger hen på Kristus og hans husholdning. Åbenbaringsteltet var f. eks. et billede på, at Jesus blev menneske (Joh. 1,14): »Ordet blev kød og tog bolig (ordret oversat: teltede) iblandt os.« Det støbte hav (2 Krøn. 4,2) forestiller helliggørelse eller renhed: Ef. 5,26: »For at han kunne hellige den (menigheden), idet han rensede den i vandbadet ved ordet.« Lysestagerne var et billede på Jesus som verdens lys. Skuebrødene var et billede på Jesus som livets brød, Ypperstepræsten har altid været et billede på Jesus. Aron var udvalgt af Gud, og det var Kristus også. Han lever altid for at gå i forbøn for os. Han blev indsat ved en ed, osv. Påsken, forsoningsdagen, den slagne klippe, ofrene, tilflugtsbyerne, kobberslangen alt peger hen på Guds Søns forsoningsværk. Adam er et godt billede. Tænk på den første og den anden Adam den første førte synd og ødelæggelse ind i verden, og den anden fjernede det igen. Kain står som repræsentant for det naturlige menneske, og Abel for det åndelige menneske. Abel er som hyrde et billede på Kristus, den himmelske hyrde. Der findes ikke i hele Bibelen et skønnere billede på Kristus end Josef. Han blev hadet af sine brødre, han blev afklædt sin kjortel, han blev solgt, han blev fængslet, han vandt yndest, alle bøjede knæ for ham. Når vi sammenligner Josefs og Jesu liv, finder vi, at der er en overraskende lighed i deres livsforløb.

Spedalskhed er et billede på synden. Den er uhelbredelig, den har dødelige følger, den er snigende, og fra en lille begyndelse breder den sig, til den helt har ødelagt mennesket. Den skiller sine ofre fra samværet med andre mennesker, ligesom synden skiller mennesket fra Gud; og ligesom Jesus havde magt til at rense den spedalske, således kan hans blod også ved Guds nåde rense os fra alle vore misgerninger.

Adam repræsenterer mennesket, der faldt i synd.
Abel repræsenterer soning.
Enok repræsenterer samfund med Gud.
Noa repræsenterer genfødelse.
Abraham repræsenterer tro.
Isak repræsenterer barnekår.
Jakob repræsenterer disciplin og tjeneste.
Josef repræsenterer herlighed gennem lidelse.
Bibelske personligheder

En anden god fremgangsmåde er at studere Bibelens personer og følge dem fra vugge til grav. Du har sikkert lagt mærke til, at skeptikeren ofte tager et særligt afsnit af et menneskes liv f. eks. Jakobs eller Davids liv og dømmer derudfra. Han siger, at disse mænd var ret tvivlsomme helgener, og alligevel straffede Gud dem ikke. Men studerer du rigtig disse mænds liv, vil du finde, at Gud straffede dem i forhold til den synd, de begik.

En dame sagde engang til mig, at hun syntes, det var svært at læse Bibelen, fordi hun ikke syntes, hun havde den interesse, hun burde have. Kan du ikke holde interessen ved lige på én måde, så forsøg en anden. Tro ikke, du er nødt til at læse Bibelen efter en bestemt udformet plan.

Ejendommelige navne
Et andet interessant studium er betydningen af særegne navne. Det er næsten overflødigt at nævne, at alle bibelske navne, og da især de hebraiske, har deres særlige betydning. Lægger du mærke til forskellen mellem Abrarn (ophøjet fader) og Abraham (mange folks fader), så har du nøglen til hans liv. Et andet eksempel er Jakob (den listige eller en som fortrænger) og Israel (fyrste med Gud eller af Gud). Jobs tre døtre hed Jemima (en due eller skøn som dagen), Kezia (kasia, en plante), og KerenHappuk (horn, som er lavet af maling). Disse navne betyder skønhed, så jobs spedalskhed efterlod sig ingen pletter, som kunne gå i arv. (Job 42,14-15.)