Skabelsen I.
Jorden er kun en uhyre lille prik, i hele Guds store skaberværk.
Selv om vi ser på hele vort solsystem, med solen, planterne, månerne, de utallige asteroider og kometer der cirkler rundt i vort solsystem, er det dog stadig kun et meget lille støvfnug i hele Guds fantastisk store univers.
Ja, selv om vi ser på hele den galakse vi (vort solsystem) tilhører, - over 100 lysår bredt, hvor milliarder af stjerne, sole og solsystemer suser rundt efter skaberens ganske bestemt plan. Er det stadig kun en lille fnug i hele Guds store skaberværk.
Størrelsen af universet er så ufattelig stor at der er umuligt for noget menneske at fatte blot en lille brøkdel af universets størrelse.
Spørgsmålet om liv andre steder i universet end her på jorden, har optaget mennesker gennem mange, mange år. Mange har den opfattelse at der ikke er liv på andre planeter i vort solsystem, end her på jorden, men at der er kloder og planeter i andre solsystemer i andre galakser der er beboet, med væsner der er langt mere intelligente end selv de klogeste her på jorden.
Paulus taler om tre himle
2Kor 12,2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
* Den tredje himmel er Guds trone – Guds bolig.
1Kong 8,30 Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!
Sl 11,4 Herren er i sit hellige tempel, Herrens trone er i himlen. Hans øjne iagttager, hans blik prøver menneskene.
Sl 102,20 For Herren ser ned fra sin høje helligdom, fra himlen ser han ned til jorden;
* Den anden himmel består af
Utallige galakser med utallige solsystemer.
Den galakse, vi tilhører, har mange, mange stjerner og solsystemer.
Vort solsystem, består af - Solen, planeterne, månerne og asteroiderne.
1Mos 1,14-17 Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!" Og det skete;  Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden,
Matt 24,29 Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes.
* Den første himmel er Jordens atmosfæriske himmel.
1Mos 7,11 I det år, Noa blev 600 år, på den syttende dag i den anden måned, netop på den dag brød kilderne fra det store urdyb igennem, og himlens vinduer blev åbnet,
1Mos 7,3 Også af himlens fugle skal du tage syv par, han og hun, for at de kan have efterkommere på jorden.
Åb 6,14 Og himlen blev trukket væk, som en bogrulle rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra deres plads.
Peter taler om himlene der skal forgå og komme i brand 2Pet. 3,10 og 12.
Måske de atmosfæriske himle der er omkring planeterne i vort solsystem, eller måske de atmosfæriske himle der er i den galakse vi tilhørere.
Der er i vers 13 er der tale om en ny himmel. Her må være tale om den forurenede atmosfære der brænder op og bliver fornyet.
Menneskets oprindelse
Illustreret Videnskab har som tillæg til nr. 13/99 udgivet det rigt illustrerede hæfte ”Fra abe til menneske”. Hæftet indeholder en letlæselig beskrivelse af de genetiske studier (baseret på henholdsvis mitokondrie-DNA og Y-kromosomer), som tyder på, at alle mennesker kommer fra en lille gruppe mennesker et eller andet sted i Afrika. Man taler om ”mitokondrie-EVA” og ”Y-kromosom-Adam”. ”Adam” og ”Eva” synes at være ca. lige gamle! Vi er som mennesker tydeligvis meget tættere i familie, end man tidligere troede. Som konklusion i artiklen hedder det bl.a.: ”Da DNA-teknikkerne blev indført, troede mange, at de gamle menneskerace-teorier skulle bekræftes videnskabeligt. Men paradoksalt nok blev konsekvensen, at det bliver stadig sværere at argumentere for, at jordens befolkning kan inddeles i racer”
Var evolutionsteoriens ”bedste bevis” baseret på fup?
I årtier har lærebøger i biologi præsenteret birkemålerens historie i England i forrige århundrede som ”det bedste vidnesbyrd om, at evolutionsteorien virker i praksis”. Birkemåleren findes i to typer, en lys og en mørk. Men hævdede, at før den industrielle revolution havde den lyse type af birkemåleren en overlevelsesmæssig fordel, men som træerne blev mere og mere formørket af kulstøv og sod, blev den lyse varietet lettere at få øje på for dens fjender, mens den mørke type nu havde en overlevelsesmæssig fordel og forøgedes i antal. Som forureningsbekæmpelsen blev forbedret, mindskedes tilsodningen igen, og den lyse type blev atter den mest udbredt.
Creationister har altid hævdet, at dette eksempel slet ikke var evolution, men blot variation inden for art, idet begge typer havde været der hele tiden – der opstod ikke noget nyt. Nu er også evolutionister nødt til at indrømme, at dette højt besungne ”vidnesbyrd for evolution” er værdiløst. Den 14-03-99 rapporterede The Sunday Telegrapb: ”Evolutionseksperter indrømmer stiltiende, at et af deres mest kære sksempler på Darwins teori i praksis – birkemålerens historie – er baseret på en række videnskabelige bommerter. De eksperimenter, man gennemførte med birkemålerne i 50’erne, og som man længe mente beviste påstanden om naturlig udvælgelse, anses nu for værdiløse, idet de på forhånd var opstillet således, at de skulle ende med det ’rigtige resultat’”.
Det viser sig, at den forsker, som oprindelig gennemførte eksperimenterne med birkemplerne i 1950’erne, Bernard Kettlewell, snød, idet han limede døde birkemålere op på træstammerne. Dyrene sætter sig normalt aldrig på træstammerne. Avisen skriver også, at forskerne var bekymret for, at creationister ville bruge disse afsløringer i et fornyet angreb på darwinismen.
Vi vil gerne stille spørgsmålet: Hvor længe vil det vare, før birkemålerens berømmede historie bliver omskrevet i biologibøgerne?
Dagspressen bragte i oktober 1996 den historiske nyhed, at den katolske kirke havde ofret Adam og Eva og bøjet sig for Darwins abeteori.
Pave Johannes II har udtrykt: ”Ny viden leder os til at erkende, at udviklingsteorien er mere end en hypotese”. Denne udtalelse gør tilsyneladende ende på en århundredlang strid om, om den bibelske skabelsesberetning skal tages bogstaveligt. I 1950 tillod pave Pius XII katolikkerne at tro på udviklingsteorien, selv om han fastslog, at den ikke var bevist.
Fra 1950 til i dag er der ikke kommet flere beviser for udviklingsteorierne, så pavens tilladelse skal ses lidt mere nuanceret. Visse dele af udviklingsteorierne er beviselige, f.eks. den udvikling, der finder sted inden for racer og dannelse af nye nærtbeslægtede arter. Analyser af DNA-molekylerne i cellekerner fortæller også om slægtskab mellem grupper af dyr og grupper af planter. Men der er stadig ikke givet noget fuldgyldigt bevis for, at der er sket en udvikling fra den ene dyregruppe til den næste. Vi står stadig lige uforstående over for f.eks. fuglenes optræden. Er de udviklet fra krybdyr eller fra en fælles stamform?
Udviklingsteorien påstår frejdigt, at der engang må have været et krybdyr eller en krybdyrfuglsform, der har stået og baske med forbenene, der så har udviklet sig til vinger, mens hele fugleorganismen ved tilfældig udvælgelse fik sine specielle fjermuskler, flyvemuskulatur, luftsække, lungeopbygning, enkle og lette kønsorganer, der pludselig bliver 100 gange tungere i yngleperiosen samt mange andre ændringer, der gør fuglene til de tyngdelovsstridige væsener, der som havernen kan flyve sit træk næsten fra pol til pol.
Hver eneste ændring, der skulle gøre et skælklædt krybdyr til en fjerklædt fugl, er ren og skær ubeviselig og fantasifuld hypotese, der appellerer mere til smilebåndet end til fornuften. Derfor er det fuldstændig ligegyldigt, hvad paven siger, eller hvad han giver katolikkerne lov til at tro på. På et tidspunkt er man nød til at forlade reagensglassets og mikroskopets metoder og gå over til tankens og filosofiens verden.
Der er i øjeblikket megen interesse for disse spørgsmål. Gads forlags store dyreværk: Naturens Historiefortællere I-II, der udkom i 1985, og som bl.a. skildrede de danske kreationister, er genudsendt i en billig paperbackudgave. Danmarks Radios TV 1 har en interessant serie udsendelser under titlen: Videnskaben eller Gud. Her holder fremtrædende forskere forelæsninger over deres emner inden for fysik, kemi og biologi – og der er fremkommet udtalelser som: ”Livets oprindelse er spekulativ”. ”Det må forklares som noget mere end teori”, ”Livets opståen. Er det kemi – Big Bang – eller er der noget mere?”. Sådanne udtalelser høres næsten hver søndag i udsendelserne. Forskerne er på kanten til at indrømme, at der er noget, der ligger uden for videnskabelig forskning.
Der findes fuldkommenhed i såvel de mindste som i de største af Guds gerninger. Den hånd, som ophængte verdenerne i rummet, er den samme hånd, som danner blomsterne på marken. Undersøg blot den mindste og almindeligste af vejkantens blomster under mikroskopet og læg mærke til den udsøgte skønhed og fuldkommenhed, der findes i enhver del af den. Således kan der under de mest beskedne forhold findes det allerypperste; det almindeligste arbejde, der bliver udført med kærlig troskab, er smukt i Guds øjne. Samvittighedsfuld omsorg for det små vil gøre os til hans medarbejdere og erhverve os ros fra ham, som ser og kender alt.
Naturens bog, som udfoldede sin levende belæring for deres øjne, skaffede dem en uudtømmelig kilde til lærdom og glæde. På ethvert af skovens blade og enhver af bjergets stene, i hver eneste strålende stjerne, på jorden og havet og himmelen stod Guds navn skrevet. Edens beboere førte samtaler både med det levende og det livløse i skaberværket med blade og blomster og træer og med ethvert levende væsen, lige fra vandenes havuhyrer til støvgrannet i solstriben, og tilegnede sig fra hver enkelt dets livs hemmeligheder. Guds herlighed i himlene, de utallige verdener i deres forordnede baner, skyernes svæven, den Alvises underværker, (Job 37,16), lysets og lydens, dagens og nattens mysterier alt var genstand for udforskning af eleverne i jordens første skole.
Det hellige par var ikke alene børn under Guds faderlige omsorg, men også elever, der fik undervisning af den alvise Skaber. De fik besøg af engle og havde samfund med deres skaber uden noget dækkende slør imellem. De var fulde af livskraft, som tilflød dem fra livets træ, og deres forstandsevner stod kun lidt under englenes. Det synlige univers hemmeligheder "den Alvises underværker" (Job 37,16) var for dem en uudtømmelig kilde til undervisning og fryd. Naturlovene, der har optaget menneskenes studier gennem seks tusinde år, åbnedes for deres forstand af den evige Skaber og Opholder. De betragtede blade, blomster og træer og lærte disses livshemmeligheder at kende. Adam var kendt med ethvert levende væsen, lige fra den stærke livjatan, som boltrer sig i vandet, til det mindste insekt, der svæver i solskinnet. Han havde givet hvert enkelt navn, og han kendte alles natur og vaner. Guds herlighed i himmelrummet, de utallige verdener i deres ordnede baner, skyernes svæven, lysets og lydens og dagens og nattens hemmeligheder alt lå åbent for vore første forældres studium. På hvert blad i skoven, på hver sten i bjergene, i hver skinnende stjerne, på jorden, i luften og på himmelen var Guds navn skrevet. Skaberværkets orden og harmoni talte til dem om uendelig visdom og kraft. De opdagede stadig interessante ting, der fyldte deres hjerte med dybere kærlighed og fremkaldte nye udtryk for taknemmelighed.
Hele universet havde været vidne til det, der skete ved Sinaj. Modsætningen mellem Guds og Satans regering sås af følgerne. De syndfri beboere af de andre verdener blev endnu engang vidne til resultaterne af Satans frafald og den regeringsform, han ville have oprettet i Himmelen, hvis han havde fået lov at herske.
Dér står tronen, omgivet af forjættelsens regnbue. Dér er keruberne og seraferne. Anførerne for de himmelske hærskarer, Guds sønner, repræsentanter fra de syndfri verdener. Det himmelske råd, over for hvilket Lucifer havde anklaget Gud og hans Søn, repræsentanter for de syndfri riger, over hvilken Satan havde tænkt sig at oprette sit herredømme alle er de der for at byde Frelseren velkommen. De længes efter at fejre ham som sejrherre og efter at lovprise deres konge.
Giver vi blot agt, vil Guds hænders gerninger bibringe os en dyrebar undervisning om lydighed og fortrøstning. Fra stjernerne, som på deres sporløse baner århundrede efter århundrede følger den dem anviste vej, ned til det mindste atom, adlyder hele naturen Skaberens vilje. Gud har omsorg for alt og opholder alt, hvad han har skabt. Og han, som opholder de utallige verdener i det endeløse rum, har på samme tid omsorg for den lille spurv, som uden frygt synger sin beskedne sang. Når menneskene går til deres daglige arbejde, såvel som når de søger Gud i bøn, når de lægger sig om aftenen, og når de står op om morgenen; når den rige holder festmåltid i sit palads, og den fattige samler sine børn omkring sit tarvelige bord, våger Den himmelske Fader ømt over dem alle. Ingen tårer rinder, uden at Gud ser det, intet smil undgår hans blik.
Nogle mennesker tror at de gennem videnskaben har opdaget vidunderlige ting. De citerer lærde mænds meninger, som om de var ufejlbare, og de fremlægger videnskabelige resultater som sandheder der ikke kan omstødes. Gud ord, der er som en lygte for den trætte vandrers fod, regnes som upålideligt efter den videnskabelige målestok. Den videnskabelige forskning, som disse mennesker tog del i, viste sig at være en snare for dem. Den har sløvet deres sind, så de er blevet skeptiske. De kender magtens sødme, men i stedet for at se hen til kilden for al visdom, triumferer de over den smule kundskab, de har opdaget. De har ophøjet menneskets visdom i modsætning til den store og mægtige Guds visdom, så de udfordrer ham til en direkte konfrontation. Ifølge Guds ord er sådanne mennesker tåber.
Gud har ladet et hav af lys skinne på opdagelsesmuligheder i den videnskabelige og kunstneriske verden, men når selvbestaltede videnskabsmænd forelæser og skriver om disse emner fra en menneskelig synsvinkel, kommer de helt sikkert til forkerte konklusioner. Hvis de største tænkere ikke får vejledning fra Guds ord i deres forskning, forvildes de i deres forsøg på at undersøge forholdet mellem videnskab og åbenbaring. Skaberen og hans værk er uden for deres forståelses rækkevidde, og fordi de ikke kan forklare disse ting ud fra naturens love, regner de Bibelens beretning for upålidelig. De, som tvivler på Det gamle og Det nye Testamentes historiske pålidelighed, føres et skridt videre og tvivler på Guds eksistens. Når de da har løsrevet sig fra deres anker driver de omkring mellem vantroens klippeskær Moses skrev under Guds Ånds vejledning, og en korrekt geologisk teori vil aldrig påvise opdagelser der ikke er i overensstemmelse med hans udtalelser. Den ide, som mange falder for, at Gud ikke skabte grundstoffet, da verden blev til, begrænser magten hos Israels Hellige.
Enhver i sandhed omvendt sjæl vil have et intenst ønske om at bringe andre fra fejltagelsernes mørke ud i det storslåede lys fra Jesu Kristi retfærdighed. Den store udgydelse af Guds Ånd, som oplyser hele jorden med hele sin herlighed, vil ikke komme, før vi får et oplyst folk, som af erfaring ved, hvad det vil sige at være medarbejder med Gud. Når vi får en fuldstændig, helhjertet indvielse til Kristi tjeneste, vil Gud mærke sig den kendsgerning ved at udgyde sin ånd uden mål. Men dette vil ikke ske, mens den største del af menigheden ikke samarbejder med Gud. Gud kan ikke udgyde sin ånd, når selviskhed og selvforkælelse er så klar og tydelig, når den ånd er så almindelig, at den, hvis den blev sat i ord, ville udtrykke Kains svar; "Skal jeg vogte min broder?" Hvis sandheden for denne tid og hvis tegnene, som vidner om, at enden på alle ting er lige for og som tager til, til alle sider, ikke er tilstrækkelige til at få den sovende energi til at vågne op hos dem, der bekender sig til at kende sandheden, så vil et mørke; der står i forhold til det lys, der har skinnet, overvælde disse sjæle. Der er ikke skyggen af en undskyldning for deres ligegyldighed, som de vil kunne lægge frem for Gud på den store dag med det endelige opgør. Der vil ikke være nogen grund at komme frem med, hvorfor de ikke levede og vandrede og arbejdede i den hellige sandheds lys fra Guds ord og således åbenbare overfor en syndformørket verden, ved deres adfærd, deres kærlighed og deres varme nidkærhed, at Evangeliets virkelighed og kraft ikke kan bestrides.
Mange vil stå bag vore prædikestole med den falske profetis fakkel i deres hænder, optændt fra Satans djævelske fakkel. Hvis tvivl og utroskab bevaret, vil de prædikanter blive fjernet fra folket som tror de ved så meget. Vidste blot også du", sagde Kristus, på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne."