SYNDFLODEN. 

A. Hvorfor kom syndfloden?

HERREN sendte syndfloden for, at udrydde det onde. Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt. Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden. Han var bedrøvet og sagde: "Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle, for jeg fortryder, at jeg skabte dem." 1 Mos 6,5-7

Og for at vise at selv Guds uendelige tålmodighed og kærlighed også har en grænse. At tilintetgøre de der IKKE ønsker, at tjene Herren, men har valgt at tjene en anden gud, er måske egoistisk, men set i den helhed, som det bør ses i, er det kærlighed!
Menneskene kan ikke ustraffet forkaste de advarsler, som Gud i sin nåde sender dem. På Noas tid blev der sendt verden et budskab fra Himmelen. 1Mos 6,13-22  Menneskenes frelse var afhængig af den måde, de behandlede dette budskab på. Da de forkastede advarselen, blev Guds Ånd fjernet fra den syndige slægt, og de omkom i syndflodens vande. 1Mos 7,21-23; 2Pet 2,5.

På Abrahams tid ophørte nåden med at tale til de ugudelige indbyggere i Sodoma, og med undtagelse af Lot, hans hustru og to døtre, blev de alle sammen tilintetgjort af den ild, som faldt ned fra himmelen.  1 Mos 19,23-25; 2 Pet 2,6.

Når mennesker forkaster Guds ords undervisning, tager Gud sin Ånd bort fra dem og overlader dem til de vildfarelser, som de elsker.

B. Hvor meget af jordens overflade kom under vand ved syndfloden?

HELE jordens overflade kom under vand ved syndfloden. Højere og højere steg vandet over jorden, så alle de høje bjerge under himlen blev skjult. Vandet steg femten alen over bjergene og skjulte dem. 1 Mos 7,19-20

Syndfloden var IKKE blot en lokal foreteelse.
Jordens dybder er Herrens arsenal. Herfra hentedes de våben, der ødelagde verden ved syndfloden. Vandet, der væltede frem fra jorden, forenedes med vandet ovenfra og fuldbyrdede ødelæggelsen. Siden syndfloden har både ild og vand været Guds midler til ødelæggelse af særlig ugudelige byer. Sådanne straffedomme sendes, for at de, der er ligegyldige overfor Guds lov og nedtræder hans autoritet, skal erkende hans retfærdige overherredømme.
Når menneskene har set brændende bjerge udsende ild og flammer og strømme af smeltet lava, så floder er blevet udtørret tætbefolkede byer begravet og ruin og ødelæggelse spredt overalt, er selv de stolteste hjerter blevet fyldt af rædsel, og vantro mennesker og gudsbespottere er blevet tvunget til at erkende Guds uendelig store magt.

C. Hvad kan vi lære af syndflodsberetningen?

Vi kan lære, at selv Guds uendelige kærlighed har en grænse.

Jorden var fordærvet og fyldt med vold for øjnene af Gud. Gud så, at jorden var fordærvet, fordi alle mennesker på jorden handlede fordærveligt. Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre ende på alle mennesker, for de er skyld i, at jorden er fuld af vold. Nu vil jeg ødelægge dem sammen med jorden. 1 Mos 6,11-13

Syndfloden er et eksempel på, hvordan det vil gå ved Menneskesønnens komme.
Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle Luk 17,26-27
Noa blev spottet for sin troskab over for Gud. Guds folk vil også blive spottet.  Matt 24,37-39.

Før syndfloden sendte Gud, Noa, for at advare verden, så folket kunne ledes til omvendelse og derved undgå den truende tilintetgørelse.

Tiden for Kristi andet komme nærmer sig. Herren har sendt sine tjenere for at opfordre verden til at berede sig til den store begivenhed. Mange har levet i overtrædelse af Guds lov, men nu opfordrer Gud dem i sin nåde til at adlyde Hans hellige forskrifter. Alle de, der vil afstå fra deres synder og angre overfor Gud og tro på Kristus, kan få tilgivelse. Men mange synes, det er for stort et offer. De ønsker ikke at bringe deres liv i harmoni med Guds rene og hellige principper, de forkaster hans advarsler og benægter hans lovs gyldighed.

På grund af sin store nåde, bringer Herren ikke ulykker over jorden uden, at han først advarer jordens befolkning. Profeten Amos siger: Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne. Am 3,7.

Da ugudeligheden hos menneskene før syndfloden fik Gud til at sende en vandflod over jorden, lod han dem først kende sin hensigt, for at de kunne få mulighed for, at omvende sig fra deres ondskab. I hundrede og tyve år genlød advarslen om omvendelse i deres ører. Men budskabet forekom dem at være tom snak, de troede det ikke. De blev dristigere i deres ondskab, og spottede Guds sendebud, gjorde nar af hans tryglen og beskyldte ham for en fanatisk optræden.

Noas budskab var sandt, hvorfor kunne verden da ikke se det og tro det?

Hvorfor ville de ikke fæste lid til advarslen, og søge ly i arken?

I dag lyder et lignende budskab fra de oprigtige. Gud har trofaste vidner i ethvert trossamfund, som forkynder et budskab der svarer til det budskab Noa forkyndte.

Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder. Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin. Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke. Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus. Åb 14,6-12

I dag stiller Guds tjenere det samme spørgsmål.

Hvorfor er der så få, som tager disse advarsler alvorligt?

Hvorfor vil de ikke høre de advarsler, som gives?

Hvor længe vil I uerfarne elske uerfarenhed? Hvor længe vil spottere ønske spot og tåber hade kundskab? Vend jer til min retledning, så vil jeg lade min ånd strømme ud til jer og forkynde jer mine ord. Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning, derfor ler jeg over jeres ulykke, spotter, når rædslen kommer over jer, når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer. Da vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke, de vil søge mig, men finder mig ikke, fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren. De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning. Lad dem så nyde frugten af deres færd og mætte sig med det, de har planlagt! De uerfarnes troløshed dræber dem selv, tåbernes sorgløshed tilintetgør dem selv. Men den, der adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykker. Ordsp 1,22-33



Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
  www.bibel-skolen.com