GUDS  BUD!

En medfange under sidste krig spurgte en dag en af de nuværende nordiske statsministre, hvad han mente, kirkens vigtigste opgave var. Hertil svarede han: "Kirkens vigtigste opgave er at lære vort folk at holde Guds ti bud."
Mange statsmænd og de fleste kristne kirkesamfund finder, at de ti bud er den bærende grundvold både for det enkelte menneske, for familielivet og for samfundet.
Men der findes mennesker, som ikke forstår udtalelser i Bibelen, som tilsyneladende er i strid med hinanden. Nogle bibelvers tyder på, at loven ikke står ved magt. Andre vers synes at fremholde, at den står ved magt. Lad os se lidt på enkelte af disse tekster. Først læser vi, hvad Jesus siger i bjergprædikenen:
Matt 5,17-18 "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket."
I de ord, vi læste fra bjergprædikenen, taler Jesus tydeligt om de ti bud. Han kom ikke for at afskaffe loven. Og så længe vi ser himmelen over os og jorden under os, ved vi, at Guds lov står ved magt. Det var Jesu forkyndelse.
Men lad os se på en anden bibeltekst. Paulus skriver her om Kristus: Ef 2,15 "Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred."
Dette lyder mærkeligt. Vi læste netop fra bjergprædikenen, at både himmel og jord skal forgå, før en tøddel af loven skal forgå. Hvordan kan så Paulus her skrive, at han afskaffede den lov, som kom med bud og forskrifter?
Læser vi så Romerbrevet, finder vi, at Paulus der skriver disse ord: Rom 3,31 "Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende."
Et sted siger Paulus altså, at loven er afskaffet, og her læser vi, at den, som tror, stadfæster loven. Hvad betyder dette?
Forklaringen er ganske enkel. Bibelen taler om to forskellige love. Den ene af disse blev afskaffet, da Jesus døde på korset. Det var ceremoniloven med dens forbilleder og ceremonier. Den blev, som Paulus skriver i Kol 2,14 "Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset;"
Den anden lov, moralloven, står ved magt til alle tider. De ti bud er frundloven for alt det, som er sandt og ret.
Martin Luther og hans medarbejdere var klar over dette. Det blev også udtrykt i den lutherske kirkes bekendelsesskrifter. I Konkordiabogen læser vi således: "Lovens opfyldelse må begynde og mere og mere fuldkommes i os. Men vi taler ikke om ceremoniloven, men om den lov, som er skrevet i vore hjerter, de ti bud."
Kirkens ledende mænd inden for alle kristne kirkesamfund har været klar over tibudslovens evige gyldighed. En af metodisternes største mænd, John Wesley, skrev blandt andet: "Kristus tog ikke moralloven bort, som udgøres af de ti bud. Denne lov har været til fra verdens begyndelse, og enhver del af den må bestå til alle tider, for alle mennesker."
Her er altså et kristent lærdomspunkt, som de fleste kirkesamfund er enige om. I denne forbindelse er det interessant at lægge mærke til, hvad Frelsens Hærs store leder, Carherine Booth siger: "Der synes mig at råde en forfærdelig mosforståelse vedrørende det, som apostelen har skrevet om loven. ... Når De læser noget om loven, så undersøg altid og læg mærke til, hvilken lov som menes, enten den store morallov, som altid har været og aldrig kan blive ophævet, eller ceremoniloven, som tydelig ophørte ved Kristus."
Denne bibeltekst omtaler begge disse love. Dan 9,11 "Hele Israel overtrådte din lov og veg bort fra dig i ulydighed. Så vældede forbandelseseden, der står i Guds tjener Moses' lov, frem mod os; for vi havde syndet imod ham."
Her siger det første, at hele Israel overtrådte din lov - Guds lov, og så står der videre, at forbandelsen, som var omtalt i Moses' - Guds tjeners lov, kom over dem.
Denne tekst skiller altså mellem Guds lov på den ene side og Moses' lov på den anden.
Forskellen på de to love var tydeligt markeret i israelitternes helligdom. Lovene havde nemlig nær tilknytning til pagtens ark, som vi ser på dette billede. Lad os læse et par bibeltekster, som fortæller lidt om dette:
5Mos 10,3-5 "Jeg lavede en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler som de forrige, og så gik jeg op på bjerget med de to tavler i hånden. Herren skrev det samme på tavlerne som før, de ti bud, han havde talt til jer på bjerget, inde fra ilden, den dag I var forsamlet. Da Herren havde givet dem til mig, begav jeg mig ned ad bjerget og lagde tavlerne i den ark, jeg havde lavet; dér kom de til at ligge, sådan som Herren havde befalet."
Læg mærke til følgende to fakta om denne lov:
For det første: Herren skrev de ti bud på to stentavler.
For det andet: Disse to tavler med budene blev lagt i pagtens ark.
Lad os læse, hvad Bibelen siger om den anden lov, ceremoniloven:
5Mos 31,24-26 "Da Moses var færdig med at skrive denne lovs ord fra ende til anden i en bog, gav han levitterne, der bar Herrens pagts ark, denne befaling: "Tag denne lovbog, og læg den ved siden af Herren jeres Guds pagts ark! Dér skal den ligge som vidne imod dig."
Lad os mærke os et par kendsgerninger om denne lov:
For det første: Den blev skrevet af Moses i en bog eller en bogrulle, som man brugte den gang.
For det andet: Den blev lagt ved siden af pagtens ark
Geremoniloven, skrevet af Moses på bogruller, lå ved siden af arken. Den skulle ligge der som et vidne mod folket, Læste vi. Lad os læse, hvad Paulus skriver om ceremoniloven:
Kol 2,14-15 "Han (Kristus) slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus."
Disse ord er i grunden ikke til at misforstå. Skyldbrevet, som gik os imod, ceremoniloven, som lå ved siden af, var som et vidne mod folket, den blev naglet til korset med Kristus. Læg mærke til de næste to vers:
Kol 2,16-17 "Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Kol 2,17 Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus."
Dette er også klare ord. Fordi Moseloven blev afskaffet, gælder dens bestemmelser heller ikke om mad og drikke, nymåne og sabbat, disse ting, som er en skygge af det, som skulle komme. Bemærk det sidste: Moselovens bestemmelser, som var en skygge af Kristus, er ophørt.
Moselovens bogruller indeholdt mange sådanne bestemmelser om mad og drikke og højtider og ceremonier, som pegede frem til Kristus - var en skygge af ham.
Lad mig for eksempel nævne Moselovens befaling om påskelammet, som skulle slagtes og spises til påskehøjtiden. Det var en skygge af ham, som skulle komme, og fordi vi tror, at Jesus var symboliseret i påskelammet, følger vi som kristne ikke længer Moselovens bestemmelser om påskeofferet.
Ceremoniloven påbød også, atisraelitterne til tider skulle spise usyret brød. Det var et symbol på ham, som er livets brød - Jesus Kristus.
Der var også anden mad - og drikofre, som ophørte, da Jesus død på Golgata. Skyggerne forsvandt, da han kom og gav sig selv som et virkeligt sonoffer.
Ceremoniloven påbød også visse helligdage i forbindelse med de jødiske højtider. De blev også kaldt sabbatter, fordi det var forbudt at gøre noget arbejde på dem.
Ved påskehøjtiden var der for eksempel to sådanne årlige sabbatter, fastsat til datoerne 14 og 21 i måneden Nisan. Foruden disse var der fem andre årlige sabbatter, givet specielt for jøderne i Moseloven. Men fordi Moselovens bestemmelser om højtiderne er ophørt, er det ikke nødvendigt for os at agte på dem. Derfor skriver Paulus i teksten, vi netop læste: "Lad derfor ingen dømme jer ... Med hensyn til højtid, nymåne eller sabbat; det er sammen kun en skygge af det, der skulle komme ..." Du kan fejre dem, om du vil, men lad ingen dømme dig, om du undlader det.
Lad os i denne forbindelse lægge mærke til forskellen på helligdage, som er omtalt i de to love.
I ceremoniloven, som lå siden af arken, var der påbudt en række højtider og sabbatter. Disse var fastsat til bestemte datoer og kunne derfor falde på hvilken som helst af ugens dage. De er afskaffet, fordi Moseloven er afskaffet.
Moralloven, de ti bud, som lå inde i arken, påbød derimod en sabbat, som ikke er knyttet til nogen bestemt dato. Tibudslovens sabbat falder på en bestemt ugedag - den syvende. Den står ved magt, fordi tibudsloven står ved magt.
Ceremoniloven indeholdt bestemmelser, som kun var en skygge af Kristus. Da han døde på Golgatas kors, ophørte ceremonibestemmelserne, ofringerne, højtiderne, madofrene og alt det, som ceremonibestemmelserne indeholdt.
Dette blev dramatisk demonstreret for Israel. Da Jesus døde, revnede forhænget i templet fra øverst til nederst. En usynlig hånd nedrev skillevæggen mellem det hellige og det allerhelligste. Offertjenesten med al dens symbolik blev opfyldt i Kristus.
Tibudslovens bestemmelser derimod er gyldigt til evige tider. Gud skrev denne lov med sin egen finger. De ti bud er det eneste på jorden, som Gud selv har skrevet. Denne lov indeholder bestemmelser, som gælder for alle mennesker til alle tider. Det vil altid være synd at stjæle, at slå ihjel, at vanhellige ugens syvende dag, at bedrive hor, at begære eller bryde noget andet af Guds hellige ti bud.
Det er om denne lov, Paulus skriver disse ord:
Rom 7,12 "Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt."
Det, som er helligt, det, som er retfærdigt, og det, som er godt, tager Gud ikke bort; men det ønsker andre magter at tage fra os.
Når Herren profeter så ned gennem tiderne, så de Guds folks erfaringer helt til afslutningen, og det, de så, blev nedtegnet i den hellige skrift. Paulus så blandt andet også en frafaldsbevægelse, som skulle opstå, lige før Jesus kommer igen. Den skal lede mange mennesker i vildfarelse:
2Thess 2,7-9 For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes. Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt. Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere
Her omtales en åndsretning, som skal tilintetgøres, når Jesus kommer. Den virker med "tegn og undere", så den synes at være en religiøs bevægelse.
Hvorledes skal vi kunne kende den? Der står, at den kaldes for "lovløshedens hemmelighed". Kendetegnet på dette sidste frafald er, at dets forkyndere siger, at loven eller dele af den er afskaffet.
Vi forfærdes alle over lovløsheden i vor tid. Vi forfærdes over de mange lovovertrædere, som må spærres inde bag fængselsgitre, fordi de ingen respekt har for lov og ret. Men vi skal ikke undres over lovløsheden i samfundet, når endog religiøse forkyndere prøver at rokke ved de ti bud ved at hævde, at enkelte af dem ikke længer er gyldige.
Jesus vidste, at Guds bud ville blive angrebet. Ellers ville han ikke have udtalt: Mark 7,7-8 forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering."
Når nogen vil hævde, at de ti bud gælder, og det blot er en af dem, som det ikke er så nøje med, da siger Frelseren til os, at ikke en tøddel eller et bogstav af Guds lov skal forgå, så længe himmel og jord står.
Disse ord fra Jesus er uden tvivl givet os som et værn mod lovløshedens hemmelighed: Selv om tegn og undere benyttes for at stadfæste vildfarelsen om lovløshed, så rokkes Jesu ord om de ti bud aldrig.
Men selv om Guds lov - de ti bud - gælder til alle tider for alle mennesker, så er der et faktum, vi aldrig må glemme. Syndsforladelse kan vi ikke opnå ved egne gerninger. Som John Bunyan så smukt fremstiller det i bogen "Pilgrimsvandringen", kan synderen kun blive sin syndebyrde kvit ved korset. Vi elsker Gud, vi adlyder ham - ikke for at blive frelst, men fordi vi er frelst af nåde ved tro.
Men hver den, som er frelst af nåde, finder glæde i at lyde Gud, for det er fremdeles sandt, hvad apostelen Johannes skrev for snart 2000 år siden: 1Joh 5,3 For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com