 |
| Tanker til 2.Tess. 2,6 | Tænk over dette! |
| Vi gør os ikke noget begreb om, hvor meget vi
skylder Kristus
for den fred og beskyttelse vi nu nyder, men det er, fordi Gud holder
igen,
at menneskeheden undgår at komme fuldstændig i Satans vold.
De ulydige og utaknemmelige har al mulig grund til at være
taknemmelige
over for Gud, fordi han i sin nåde og langmodighed holder den
Ondes
grusomme, ødelæggende kræfter i skak. Men når
menneskene overskrider den guddommelige tålmodigheds
grænse,
griber Gud ikke ind længer. Gud er ikke en bøddel, der
står
parat for at straffe synderen for hans overtrædelse; men han
overlader
dem der forkaster hans nåde, til sig selv og lader dem
høste
det, de har sået. Enhver lysstråle, som forkastes, enhver
advarsel,
som foragtes eller får lov til at gå upåagtet hen,
enhver
lidenskab, som man hæger om, samt al overtrædelse af Guds
lov
er en udsæd, som bringer sin uundgåelige høst.
Når man bliver ved med at stå Guds Ånd imod, forlader han til sidst synderen. Fra det øjeblik er der ingen magt, som holder sjælens onde lidenskaber under kontrol, og intet, som beskytter mennesket imod Satans ondskab. Jerusalems ødelæggelse er en frygtelig og alvorlig advarsel til alle dem, der omgås letsindigt med tilbudet om Guds nåde og nægter at lytte til dens røst. Der er aldrig blevet givet et tydeligere vidnesbyrd om Guds had til synden og om den usvigelige straf, som vil blive tildelt de skyldige, end Jerusalems ødelæggelse. |
Es 48,9 For
mit navns skyld
holder jeg igen på min vrede, for min æres skyld
lægger
jeg bånd på mig og udrydder dig ikke.
v10 Men jeg har lutret dig, ikke som sølv, i lidelsens ovn har jeg prøvet dig. v11 For min egen skyld handler jeg, ellers vanæres mit navn, og min ære giver jeg ikke til nogen anden. 2Tess 2,6 I
ved også
nu, hvad det er, der holder igen, så at han først
åbenbares,
når hans tid er inde.
|